SM4RT · EVENT
TRACK 01 · BETINGELSER

Handels-
betingelser

Disse betingelser gælder for alle ydelser, jeg leverer under SM4RT EVENT. De er lagt op, så du ved præcis, hvad du kan forvente - både før, under og efter et arrangement.

01

Generelt

Betingelserne gælder for alle ydelser leveret af SM4RT EVENT (CVR: 42390380). Ved booking accepterer kunden disse betingelser.

02

Definitioner

  • Kunde - den fysiske eller juridiske person, der booker en ydelse.
  • Event - det specifikke arrangement, aftalen dækker.
  • Aftale - skriftligt bekræftet booking. Email gælder som skriftlig bekræftelse.
  • Force majeure - forhindringer, ingen af parterne kan påvirke, fx alvorlig sygdom, vejr, strejke eller myndighedsrestriktioner.
03

Ydelser

SM4RT EVENT tilbyder:

  • DJ-booking: musik og lyd til private fester, firmafester, bryllupper, natklubber, festivaler og lignende arrangementer.
  • DJ-undervisning: 1-til-1 på rigtigt udstyr, tilpasset dit niveau og tempo. Både nybegyndere og øvede.
  • Eventrådgivning: praktisk planlægning af musik, tidsplan og teknik.

Omfang og pris aftales individuelt og bekræftes skriftligt, før aftalen er bindende.

Do-not-play-ønsker respekteres. Kunden kan angive sange, kunstnere eller genrer, der ikke må spilles, i forbindelse med booking eller via bryllupsskemaet. SM4RT EVENT er uden ansvar for musikvalg inden for rammerne af kundens ønsker og aftalens formål.

04

Booking og bekræftelse

Forløbet er:

  1. Du sender en forespørgsel via formular, email eller telefon.
  2. Jeg vender tilbage med tilbud og forventningsafstemning.
  3. Ved accept bekræftes aftalen skriftligt pr. email.
  4. Aftalen er bindende, når begge parter har bekræftet skriftligt.

Et tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet står i tilbuddet.

05

Udstyr og levering

Jeg medbringer: DJ-controller, højttaleropstilling tilpasset lokalets størrelse, mixer, trådløs mikrofon (til toast, taler og gæsteindslag) samt nødvendige kabler. Ved større events også monitor og backup-udstyr.

Kunden stiller til rådighed:

  • 230V strøm - mindst 2 stik inden for 5 meter af DJ-positionen.
  • Min. 3×2 meter plads til opstilling.
  • Adgang til parkering ved lokalet.
  • Opsætningsmulighed mindst 1 time før gæsteankomst. Ved bryllupper aftales typisk opsætning dagen før; konkret get-in-tidspunkt fastlægges i bryllupsskemaet.

Tilvalg, der prissættes individuelt per event: dekorationslys, ekstra højttalere, zone-opdeling af lyd (flere rum/arealer), flerdags-opsætning og nedpakning dag efter samt anlæg, der skal stå tilbage og køre efter DJ'en er rejst (se ansvar i punkt 11).

06

Priser og kørsel

Priser oplyses ex. moms og aftales individuelt pr. event, da omfang og udstyrsbehov varierer.

Kørsel op til 50 km fra Them er inkluderet. Derudover faktureres efter statens lave takst pr. kilometer.

Overtid (ud over aftalt spilletid) faktureres efter timepris, som oplyses i tilbuddet.

07

Betaling

Faktura sendes efter eventet med 8 dages betalingsfrist, medmindre andet aftales.

Ved forsinket betaling pålægges rente iht. renteloven.

Betalingsmetoder: bankoverførsel eller MobilePay Business.

08

Aflysning fra kunden

  • Mere end 30 dage før eventet: 50% af aftalt pris.
  • Mindre end 14 dage før eventet: 100% af aftalt pris.

Baggrunden er tabt arbejdsfortjeneste. Jeg kan sjældent nå at booke en anden event for den reserverede dato med kort varsel.

09

Aflysning fra SM4RT EVENT

Ved sygdom eller force majeure forsøger jeg først at finde en erstatnings-DJ fra mit netværk, som kunden godkender. Lykkes det ikke, refunderes den fulde pris.

SM4RT EVENT er ikke erstatningsansvarlig for afledte tab, fx andre leverandører, som ikke kan dækkes.

10

Ændringer

Mindre ændringer (tidsplan, musikønsker, mindre tilpasninger) kan aftales løbende. Større ændringer (flytning af dato, væsentlig ændring af omfang) kan påvirke pris og vilkår og skal bekræftes skriftligt af begge parter.

11

Ansvar

Jeg er ansvarlig for det udstyr, jeg selv medbringer, og for det arbejde, jeg udfører.

Jeg er ikke ansvarlig for skader forårsaget af:

  • Kundens lokaler, installationer eller strømforsyning.
  • Tredjeparts handlinger - fx gæsters spild på udstyr. Den slags dækkes typisk af spillestedets egen forsikring.
  • Force majeure.

Gæsters brug af udstyr: Under afviklingen må gæster anvende trådløs mikrofon til taler og indslag under DJ'ens tilstedeværelse og tilsyn. Skader, der opstår som direkte følge af gæsters fysiske håndtering af udstyret (fx tab, væske, vold), er ikke dækket af SM4RT EVENTs ansvar men henhører under spillestedets eller kundens egen forsikring.

Anlæg efterladt efter DJ'ens afrejse: Har kunden bestilt, at dele af anlægget forbliver opstillet og i drift efter DJ'ens fysiske afrejse (fx til afterparty uden DJ), overgår ansvaret for udstyret til kunden fra det tidspunkt, DJ'en forlader stedet. Kunden er ansvarlig for korrekt slukning, fysisk beskyttelse og eventuel skade på udstyret indtil afhentning. Erstatning faktureres til nyanskaffelsesværdi eller reparationsomkostning.

12

KODA, Gramex og musikrettigheder

Afgifter til KODA (komponister) og Gramex (udøvende kunstnere) for offentligt spillet musik er spillestedets ansvar - altså festlokalet, venue, restaurant eller lignende. Ved private arrangementer i eget hjem er der ingen afgift.

Fotos og video-optagelser af eventet aftales i forvejen. Jeg må bruge billeder fra eventet i min egen portefølje og på sociale medier, medmindre andet er aftalt skriftligt.

13

Persondata

Se den fulde privatlivspolitik.

14

Tvister og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister søges først løst i mindelighed. Lykkes det ikke, afgøres de ved Retten i Viborg.

15

Fortrydelsesret

Iht. forbrugeraftaleloven har private kunder 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse, medmindre du udtrykkeligt har bedt mig om at påbegynde ydelsen før fristens udløb (fx hvis eventet ligger mindre end 14 dage efter booking).

Fortrydelsesretten gælder ikke for erhvervskunder.

16

Kontakt

SM4RT EVENT
Toftevænget 16, 8653 Them
CVR: 42390380
info@sm4rtevent.dk · 22 33 58 58

Senest opdateret · 24. april 2026  · Privatlivspolitik  · Cookiepolitik